by

Så skal der fisk på krogen

Fiskene skal have have noget at bide på

Som lystfisker ved du, at fiskene ikke kommer af sig selv. Det kan kræve timevis af ventetid, før der sker noget. Det er jo ikke som fra en fiskerbåd, hvor du bare sætter et stort net ud, og så svømmer fiskene selv ind, uden at du skal gøre mere.

Nææh, som lystfisker skal du være mere snedig og lægge en strategi.

Og en del af den strategi er, at vælge den rigtige type krog. For en krog er nemlig ikke bare en krog, når vi taler om lystfiskeri.

Hvilke typer kroge findes der?

Nu taler vi både om fiskekroge, som du alene benytter for enden af en line med en form for madding på, og om kroge som sidder på eksempelvis et blink, en spinner eller en wobler.

Enkeltkrogen er, som navnet antyder. én enkelt krog. Hvis du benytter den alene, så skal du påsætte noget madding, som fisken vil spise. Det kan være en skalle, hvis du fisker efter gedder, eller en sild hvis du går efter laks.

Og faktisk kan det også være en lillebitte krog, hvorpå du sætter en orm. Det er når du vil fange små ferskvandsfisk. Den slags kroge kaldes også for baitholderkroge.

Så er der trekrogen. Og som navnet siger, ja så er der tale om 3 kroge, som sidder sammen. Det kan gøre det lidt nemmere at få fisken til at bide sig fast, fordi den jo bider i 3 kroge på én gang.

Endelig er der hornfiskekrogen, som faktisk er i sin helt egen kategori. Den består nemlig bare af en masse løkker af natursilke. Disse løkker er farvet i stærke farver for at lokke hornfisken til. Hornfiskens tænder er specielle, fordi de vender bagud, og når hornfisken bider i løkkerne, så kan den ikke komme fri igen.

Håber det var inspiration til dit valg af fiskekroge. God fisketur.