by

Rene linjer med trappegelænder i stål

Har du trapper i dit hus, så kender du garanteret til umulighederne i forhold til indretningen af området omkring trappen. Særligt når det kommer til ældre trapper, der ofte optager meget plads og giver opgangen og rummet et tungt og mørkt look.

Med et trappegelænder i stål kan du åbne op og samtidig skabe et stilrent, lyst og minimalistisk look, der passer perfekt ind i den morderne, nordiske indretning. 

Helstrand & Ahrens har skabt et kreativt smedeværksted på Sjælland, hvor der hele tiden udvikles nye løsninger i stål til møbler og inventar. Deres trappegelændere er særdeles populære og starter ved priser fra 1299 kr. + moms pr. løbende meter og fås med forskellige former for finish, så det kan tilpasses dit hjem og din stil.

Matsort

Er du til det stilrene, grafiske look, kan et trappegelænder i matsort stål give dit hjem et minimalistisk udtryk, hvor luft og rene linjer er i fokus. Det passer særligt godt til hjem, hvor det sort/hvide er i centrum, og hvor boligindretningen er suppleret med materialer i træ og læder.

Råt stål

Et trappegelænder i råt stål passer perfekt til det industrielle hjem, hvor det rå spiller godt sammen med grønne planter og store flader. Understreg stilen ved at sætte arbejdslamper ved trappeopgangen og lade omgivelserne være rå og lyse.

Blank hvid og messing

Bor du i et ældre hus, hvor det rå eller matsorte jern falder helt igennem i indretningen, så kan du i stedet vælge et trappegelænder i blank hvid og messing. Farverne og materialerne understreger huset alder og passer perfekt til en mere romantisk og lys indretning, hvor der er lagt vægt på finish og detaljer.

Råt stål udendørs

Har du brug for et udendørs trappegelænder, så er galvaniseret stål den perfekte løsning. Det holder til alskens vind og vejr, det ruster ikke og det er tilnærmelsesvis vedligeholdelsesfrit.

Er det en helt anden løsning, du drømmer om, så kontakt Helstrand og Ahrens, der også laver specialløsninger, så trappegelænderet bliver tilpasset dine ønsker og dit hjem.