De færreste mennesker ejer deres eget laboratorium derhjemme, og tiden med et sæt a la “Den lille kemiker” er – nok af gode grunde – blevet politisk ukorrekte at fremstille.

Men derfor er det stadig værdifuldt for en at have et overblik over, hvad man får brug for af godt laboratorieudstyr, når man skal arbejde i et laboratorium i længere tid.

Man kan undersøge om det laboratorium, man har fået stillet til rådighed, har de gængse, specifikke og nødvendige udstyr, man senere får brug for, så man ved, man i løbet af arbejdsdagen ikke kommer til kort med udstyret.

Det kan også være, man som ansvarlig for et videnskabeligt fakultet skal stille udstyr til rådighed for både forskere og studerende i et kommende eller nuværende laboratorium, hvor man skal have købt inventar for første gang eller have udskiftet det eksisterende.

Der er nogle uundværlige bestanddele, man SKAL have i et ethvert laboratorium, før man med ære og værdighed kan benytte det.

Det tæller blandt andet reagensglas, kolber, finvægte, holdere til glassene og en varmeplade, man kan bruge til at varme for eksempel indhold i glas op med.

Man får også brug for petriskåle og mikroskoper af forskellige styrker, så man kan zoome mere eller mindre ind på det, man har brug for om, om der blot er tale om en forstørrelse af det, man kan se med det blotte øje, eller man vil have fremvist noget, der vitterligt kun kan ses under et kraftigt mikroskop.

Der findes selvfølgelig langt mere udstyr til laboratoriet, og noget kan man – som nævnt – have liggende til en god gang, hvis det skulle blive nødvendigt, men et laboratorium er også et sted, hvor der kan foregå hektisk arbejde og koncentrerede miner, så det duer ikke at have udstyr liggende, der samler støv, uden at gøre en forskel for arbejdet.

Vælg laboratorieudstyret med omhu. Gerne lidt for meget, end lidt for lidt, men helst ikke alt for meget, og gerne nødvendigt og lidt specifikt.