by

Find den rigtige cykel til dit barn

Der er en række krav, der lader til at være gældende for de fleste børnecykler, nemlig at de skal være robuste, smarte og ikke alt for dyre. Men hvordan finder man den rigtige?

En cykel der kan holde til noget

Mange børn bruger deres cykel hver dag. Enten til skole, til fritidsaktiviteter eller til ture med venner og familie – eller måske til alle tre ting. Det sætter store krav til cyklens holdbarhed, og en ordentlig cykel skal der til, hvis børnene skal bevare glæden ved at cykle.

Det kan være fristende at købe en billig cykel, men det kan hurtigt resultere i en cykel, der står forladt i cykelstativet. Der er nemlig ikke meget ved en rusten cykel med raslende skærme, skæve hjul eller gear, der ikke rigtig virker. Brug derfor pengene på at vælge en gedigen cykel, der kan holde til vind, vejr og brug, og oplev hvordan dine børn trives med at cykle.

Hvilken model skal du vælge?

Det gælder med børnecykler som det gør med voksencykler: de fås i et væld af modeller. Mountainbikes, citycykler, racercykler og mange flere – men hvilken skal du vælge? Overordnet handler det om at præcisere barnets behov. Hvor ofte skal der cykles, hvor langt skal der cykles og hvor hurtigt skal der cykles?

Mountainbikes fungerer rigtig godt til både terrænkørsel og almindelig transport, og cyklerne er som regel meget robuste og kan derfor sagtens holde til børnenes hårde brug.

Citybikes er klassiske cykler med et let stel, der gør dem lette at holde, styre og køre på. De egner sig godt til daglig brug og kørsel til og fra skole, venner og fritidsaktiviteter.

Find den rigtige størrelse

For at optimere sikkerheden og glæden ved at cykle er det vigtigt, at du vælger den rigtige størrelse cykel til dit barn. Overordnet kan hjulstørrelsen inddeles således:

– 3-6 år: 16 tommer

– 6-8 år: 20 tommer

– 8-10 år: 24 tommer

– 10-13 år: 26 tommer

Du bør dog aldrig købe en cykel uden at barnet har prøvet den først. På den måde er du sikker på at finde en cykel, der passer i både størrelse, model og design.